![]() |
EGEBJERGNETTET
På generalforsamlingen den
26. marts blev den foreløbige forening nedlagt og erstattet af en ny
interesseforening. Hjemmesiden vil snarest blive ajourført. |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Kontakt: post@egebjergnettet.dk
|
Referat fra bestyrelsesmøde i den foreløbige Antenne- og Bredbåndsforening EGEBJERGNETTET Afholdt mandag den 31. oktober hos Jørgen Jørgensen, Kastebjergvej 20. Birger Lund var fraværende med anmeldt forfald.
Kassereren oplyste, at der var modtaget betaling af medlemskontingent fra 18 medlemmer.
Bestyrelsens medlemmer og konstituering
De tilstedeværende gav en kort præsentation af egen uddannelse, erfaringer på området og interesser.
I henhold til vedtægternes § 6 valgtes Øivind Solheim til næstformand og Henrik Jensen til sekretær.
Bestyrelsesansvarsforsikring
Tegning af en bestyrelsesansvarsforsikring overvejes senest, når bestyrelsen vil skulle indgå konkrete forpligtende aftaler. Bent havde materiale herom fra Alm. Brand. Jørgen Jørgensen undersøger muligheder og priser nærmere.
Formål, det videre arbejde
Foreningens formål er angivet i vedtægternes § 3.
Bestyrelsens primære opgave kan konkretiseres, jf. brevet fra kassereren om kontingentbetaling, således: Den foreløbige antenne- og bredbåndsforening EGEBJERGNETTET er foreløbig, fordi den første og eneste opgave er med hjælp af et professionelt rådgivningsfirma at opstille et bæredygtigt projekt, som kan danne grundlag for stiftelsen af den permanente forening EGEBJERGNETTET.
Det aftaltes, at bestyrelsen til næste møde læser: 1) Notatet fra Ole Jørgensen, Balslev, http://www.egebjergnettet.dk/Andres%20praesentationer,%20oplaeg,%20notater/Balslevs%20ideoplaeg.pdf . 2) IT og Telestyrelsens råd til bredbåndsforeninger her http://www.itst.dk/wimpdoc.asp?page=tema&objno=128952710 3) Den juridiske udredning om Sønderjylland/bredbånd http://www.egebjergnettet.dk/Andres%20praesentationer,%20oplaeg,%20notater/Jura%20omkring%20Bredbaandsnet%20i%20Soenderjylland.pdf
Falder vi over andet relevant, informerer vi snarest hinanden elektronisk.
Ole Jørgensen og eventuelt andre rådgivere kontaktes først efterfølgende.
Som 1. milepæl aftaltes: Vi går først ud og hyrer professionel bistand, når vi har en passende kassebeholdning, og der er en rimelig udsigt til, at vi kan nå en tilslutning på 30 %. I den forbindelse vurderes, i hvilket omfang fremskaffelsen af et helt konkret tilbud mht. tjenester, priser, etc. til husstandene anses at vil kunne give flere tilmeldinger end medlemstallet i den foreløbige forening tilsiger. Endvidere aftaltes, at bestyrelsesmedlemmerne aktivt arbejder for at få flest mulig indmeldelser i den foreløbige forening. 1. milepæl evalueres på bestyrelsesmødet den 28. november og fortsættes eventuelt den 12. december (Egebjergbladet – med en ny reminder som traditionelt giver nogle flere reaktioner – udkommer i wekenden 26.-27. november; fristen for kontingentbetaling er sat til den 18. november. Men vi har ikke i vedtægterne belæg for at stoppe for indmeldelser på det tidspunkt). Kriterierne vil som nævnt være medlemstal og interessetilkendegivelser samt kassebeholdningen.
Som 2. milepæl aftaltes: en ”halvejs-evaluering” af progressionen i arbejdet frem i mod generalforsamling i marts. 2. milepæl evalueres på mødet den 12 januar 2006 og fortsættes eventuelt den 26. januar (hvor vi skal i gang med planlægningen af den ordinære generalforsamling) Kriterierne vil være forhold som: 1. Klarhed om rådgiver. 2. Klarhed om teknologi. 3. Klarhed om totaludgift på projektet. 4. Klarhed om leverandør. 5. Klarhed om opfyldt 30 %
Forholdene vil ikke nødevndigvis være fuldt afklarede til de anførte datoer, men de bruges som mål, - eller parametre at rette os efter - som vi kan måle vor fremdrift i forhold til.
Ordinær generalforsamling skal afholdes i marts 2006.
Kontingentbetaling, andre indtægter
Modregning af de 200 kr. Vi har stillet medlemmerne i udsigt, at kontingentet på 200 kr. vil blive modregnet ved tilmelding til Egebjergnettet ved dettes etablering. Proceduren herfor skal klargøres;
der vil formentlig blot blive tale om, at medlemmerne af den foreløbige forening vil skulle betale 200 kr. mindre end andre for tilslutning til nettet til sin tid.
Betalende medlemmer fra ”andre net”. Foreningen sigter primært på ”det gamle Egebjerg”, dvs. det område, hvor Egebjergbladet husstandsomdeles. Der er – udover Digternettet - indledt kontakt til Hareskovnettet, Klanparken, Nysøvang og 2-3 ejer-/lejerforeninger i ”det nye Egebjerg, som ville tage spørgsmålet om tilslutning til eller samarbejde med Egebjergnettet op på et forestående møde i Fællesvirket. På generalforsamlingen blev det tilkendegivet over for en deltager fra Nysøvang, at vi vil arbejde for at få det område med, hvis der kan opnås 30 % ‘s tilslutning i Nysøvang-området; ellers er det næppe realistisk. I vedtægterne er der klart åbnet for at gå ud over Egebjergbladets dækningsområde, idet § 2, stk. 1 lyder således: Enhver der er bosiddende i Ballerup Nord er medlemsberettiget. Det aftaltes, at vi indtil videre ikke kan give garanti for, at medlemmer bosiddende uden for ”det gamle Egebjerg” vil komme med på nettet, men at vi vil arbejde for at det kan lade sig gøre, hvis forudsætningerne er til stede, herunder med hensyn til tilslutningsprocenterne.
Sponsorater Spørgsmålet om at rejse midler gennem sponsorater eller reklamer, f.eks. på hjemmesiden, har været rejst bl.a. på generalforsamlingen. Der var enighed om, at der i så fald på ingen måde må kunne blive tale om afhængighed af sponsorer/annoncører, ligesom der heller ikke bør gives anledning til blot mistanke i så henseende.
Firmaer m.v. i området vil kunne have en ”forretningsmæssig” interesse i vort projekt, f.eks. tilslutning af firmaet til nettet, og på det grundlag en interesse i at støtte den foreløbige forening.
Det blev oplyst, at i hvert fald én virksomhed vil overveje muligheden.
Det aftaltes, at sponsorater vil være velkomne, og at sponsorerne listes under en dertil beregnet ”Knap” på hjemmesiden uden beløbsangivelse. Det gøre klart, at vi ikke derudover reklamerer for sponsorerne, og at der ikke kan blive tale om nogen anden form for modydelse til eller afhængighed af sponsorerne.
Information og eksterne udtalelser i øvrigt
Det blev indgående drøftet, hvilke grænser for ekstern information vi vil skulle sætte for os selv, og hvad det bevidst er smart/pædagogisk at ”reklamere med/for”.
Det aftaltes, at der forud for en konkret udbudsfase skal sættes en helt klar grænse for åbenhed og ekstern kommunikation.
Internt bestyrelsesmateriale lægges som udgangspunkt ikke normalt på hjemmesiden. Bestyrelsens overvejelser om konkrete løsninger, anbefalinger holdes indtil videre passende ”tæt til kroppen”.
På den anden side har den hidtidige udprægede åbenhed klart været med til at illustrere dynamikken i projektet, så vi bør ikke holde for meget for os selv. Medlemmerne bør føle, at de får noget for pengene.
Det aftaltes, at vi fremover på bestyrelsesmøderne konkret beslutter det, såfremt der i konkrete tilfælde ikke skal være tale om åbenhed.
Vi skal være rimeligt bevidste om, hvad vi ”reklamerer” med og hvorfor. Det aftaltes, at vi eksternt ikke kommer med partipolitiske udtalelser. For så vidt angår BallerupNettet (kommunens og TDC’s projekt) behøver vi kun fortælle, at der ikke ses at være grund til at vente for at se hvad det projekt indeholder, og den tekniske og økonomiske baggrund herfor.
Henrik laver udkast til indholdet af vores ”faste rubrik” i næste nummer af Egebjergbladet, hvor deadline er den 13. november. Bent og Thomas leverer nogle dage forinden opdaterede oplysninger om medlemsantal, gennemsnitsbesparelser, etc. Udkastet afhandles elektronisk, da næste bestyrelsesmøde holdes den 14. Bestyrelsen videre arbejde i øvrigt
Det aftaltes, at vi indtil videre ikke anvender foreningens midler til dækning af vore udgifter, som f.eks. traktement ved bestyrelsesmøderne. Vi fortsætter indtil videre med at skiftes til at stå for møderne, herunder et beskedent traktement) således:
Mandag den 14. november 2005 Pæremosevej 26 (Henrik) Mandag den 28. november Rydtoften 9 (Uffe) Mandag den 12. december Pæremosevej 9 (Thomas) Mandag den 9. januar Kastebjergvej 20 (Bent)
Ref. v/Henrik
|
Vi får enkelte mails retur, bl.a. med adressaten ubekendt. Hører du til dem, der ikke har fået mails i de seneste uger, så send os din korrekte (nye) mailadresse (med fulde navn og postadresse, så vi kan prøve at undgå dobbeltoptagelse i listerne eller andre fejl). |